Et godt - og et skidt år!


Først og fremmest TAK! Tak til alle jer der følger med, tak til alle jer der benytter jer af mine services som fotograf, og TAK til alle jer der bare støtter mig, og anbefaler mig vidt og bredt.


2023 har været et år fuld af forandring for mig, ovenpå 2022, valgte jeg at fokusere meget mere på mit arbejde indenfor Lyd/Lys/AV branchen, og derfor har min fotografering og mit arbejde her, ikke fået helt den opmærksomhed som den skulle. Derfor har jeg valgt at lukke min lyd/lys/DJ forretning ned pr. 1. januar, for fremadrettet at fokusere mere på fotograferingen, mit nye job, samt min familie.


Jeg har i 2023, haft de skønneste kunder, indenfor såvel familiefotografering, boudoir og ikke mindst bryllupsfotograferinger - og sidstnævnte har der været en del af!


2023 blev også året hvor jeg helt valgte bryllupsvideo fra - der er kun en enkelt tilbage, som endnu ikke er klar til at blive afleveret til et super spændt brudepar - og de kan godt glæde sig!


Det at vælge bryllupsvideoer fra, var bestemt ikke nemt, men jeg har lært, at jeg skal bruge min tid fornuftigt, og med den mængde tid, og pres som en videoproduktion af den kvalitet jeg gerne vil levere, "koster", så har jeg bare tabt på det personlige plan, og gået og været stresset over den mængde tid jeg har brugt på netop videoredigeringen, og derfor har jeg valgt at indstille denne del af forretningen, og fremover kun fokusere på det jeg egentlig startede med, nemlig at fotografere!


JEG ELSKER at forevige jeres smukke øjeblikke, og jeg elsker det liv jeg kan se at billederne skaber, som de smukkeste minder rundt om i stuerne, på computerne og de sociale medier.


I forbindelse med årsskiftet her, har jeg haft en god bekendt til at give hele min hjemmeside en overhaling, så jeg nu har den smukkeste og mest tidssvarende platform at vise mine billeder frem på.

Et smukt brudepar fanget i smukke omgivelser ved Hotel Scheelsminde i Aalborg, oktober 2023

I 2023 fik jeg et coverbillede på Spotify! Nemlig med bandet Terrasse da de frigav deres single "Derude".

Denne glade konfirmand var en af de skønne oplevelser i forsommeren 2023

Nyt job


I den sidste del af 2023 begyndte jeg at overveje fremtiden, da jeg efterhånden følte at alt for meget tid gik væk fra min egen lille skønne familie. Jeg valgte derfor op mod årsskiftet, at søge mit et fast arbejde, med fast indkomst, weekendfri, samt mulighed for at holde ferie - en ting jeg ikke husker hvornår jeg sidst har haft mulighed for, uden at skulle være tilstede hele tiden.


Jeg er derfor pr. 3-1-24 tiltrådt som Teknisk Service Medarbejder hos Vejle Ungdomsskole. Et job som jeg - indtil videre, er ovenud lykkelig for.

Ovenstående betyder også at jeg fremadrettet ikke kan lade dig booke tid/dato direkte i min kalender mere, men udelukkende sende mig forespørgsler via kontaktformularen her på hjemmesiden.


I den fotografiske verden bød 2023 på alt fra et coverbillede på Spotify til min egen datters konfirmation, og en masse smil, gode oplevelser og god service fra nogle af de skønne mennesker jeg har arbejdet tæt sammen med under diverse fotograferinger.

Mit 2023 i billeder:

Hvad så med 2024?


2024 bliver året hvor jeg skærer ind til benet, og igen fokuserer 100% på det jeg holder aller mest af med mine fotograferinger - nemlig JER, uanset om I er en familie, et brudepar, eller noget helt tredje, så er det JER jeg vil fokusere på i 2024!


I løbet af 2023 begyndte jeg at arbejde endnu mere indenfor Boudoir-genren, og den får ligeledes en del fokus i 2024 (Er du i tvivl om hvad Boudoir er, så se siden her). Der er allerede nu en del arrangementer i støbeskeen, hvor du får nogle helt fantastiske muligheder for nogle helt exceptionelle billeder.


Jeg glæder mig til at kigge indenfor i DIT 2024 - og hvem ved, måske ses vi derude på den anden side af kameraet?


KÆMPE STORT TAK FORDI DU LÆSTE MED!

Jeg håber du vil kigge rundt her på den nye hjemmeside, og lade dig inspirere.

nytårsgave 2024

En lille gave fra mig!


Jeg giver 15% rabat på ALLE fotograferinger/gavekort der købes i januar/februar 2024!

(Fotograferingen behøver ikke at skulle udføres i løbet af januar/februar).


Gavekort er gyldige ét år fra udstedelsesdatoen


Skriv:

"gavenframig"


når du udfylder kontaktformularen, for at forespørge på din fotografering.

En lille gave fra mig!


Jeg giver 15% rabat på ALLE fotograferinger/gavekort der købes i januar/februar 2024!

(Fotograferingen behøver ikke at skulle udføres i løbet af januar/februar).


Gavekort er gyldige ét år fra udstedelsesdatoen


Skriv:

"gavenframig"


når du udfylder kontaktformularen, for at forespørge på din fotografering.