Handelsbetingelser

Senest opdateret: 21. september 2026


Disse handelsbetingelser gælder for private kunder, der booker fotografering, bryllupsvideo eller andre ydelser hos Fotograf Morten Elsborg, medmindre andet fremgår af den konkrete aftale eller kontrakt.


1. Kontaktoplysninger


Fotograf Morten Elsborg

Vedelsgade 73, 1. th.

7100 Vejle


E-mail: info@mortenelsborg.com

Telefon: +45 61 27 02 18


Adressen er kontakt- og postadresse og ikke en fysisk butik eller et studie med kundebetjening.


Ved booking henvises til bookingsiden på hjemmesiden.


2. Forespørgsel og booking


En booking eller forespørgsel via hjemmesidens kalender er ikke i sig selv en bindende aftale.


En aftale er først endeligt indgået, når bookingen er bekræftet af Morten Elsborg, og eventuelle krav om underskrevet kontrakt og reservationsgebyr er opfyldt.


Ved bryllupper og andre større opgaver kan der fremsendes en særskilt kontrakt. Hvis den konkrete kontrakt indeholder særlige vilkår for opgaven, gælder disse sammen med handelsbetingelserne. Ved modstrid har den konkrete, individuelt indgåede aftale forrang.


3. Priser og betaling


De gældende priser fremgår af hjemmesiden eller det konkrete tilbud.


Eventuelle transportomkostninger, overnatning, ekstra timer eller andre tillægsydelser aftales med kunden på forhånd, medmindre behovet opstår på selve dagen og kunden accepterer tilkøbet.


Ved bryllupsfotografering og andre opgaver, hvor der kræves reservationsgebyr, fremgår beløb og betalingsfrist af den konkrete aftale. Ved almindelig bryllupsfotografering udgør reservationsgebyret som udgangspunkt 5.000 kr.


Restbeløbet for bryllupsfotografering betales som udgangspunkt senest 14 dage før brylluppet.


Andre fotograferinger betales efter de betalingsvilkår, der fremgår ved booking eller af den fremsendte faktura.


4. Reservationsgebyr


Når der opkræves et reservationsgebyr, reserveres den aftalte dato og det aftalte tidsrum til kunden.


Reservationsgebyrets behandling ved kundens afbestilling følger den konkrete aftale samt ufravigelige regler i dansk lovgivning.


Et reservationsgebyr begrænser ikke en eventuel lovbestemt fortrydelsesret.


5. Fortrydelsesret og afbestilling


Ved aftaler indgået via hjemmesiden, e-mail, telefon eller på anden måde på afstand kan kunden efter omstændighederne have en lovbestemt fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven.


Hvor kunden har en lovbestemt fortrydelsesret, gælder denne uanset bestemmelserne i disse handelsbetingelser eller den konkrete kontrakt.


Visse tjenesteydelser, der er knyttet til en bestemt dato eller periode, kan efter gældende lovgivning være undtaget fra den almindelige fortrydelsesret.


Fortrydelse eller afbestilling skal meddeles skriftligt til info@mortenelsborg.com.


Efter udløbet af en eventuel lovbestemt fortrydelsesret gælder de afbestillingsvilkår, der fremgår af kundens konkrete booking eller kontrakt.


6. Ændring af dato


Ønsker kunden at flytte en fotografering, forsøger jeg så vidt muligt at finde en ny dato.


En ny dato afhænger altid af tilgængelighed og kan ikke garanteres.


Ved bryllupper og andre datoafhængige arrangementer kan særlige regler om flytning fremgå af den konkrete kontrakt.


Ved sygdom, ekstremt vejr eller andre særlige omstændigheder ved mindre fotograferinger aftales en ny dato efter omstændighederne.


7. Kundens ansvar


Kunden er ansvarlig for at give korrekte oplysninger om dato, tidspunkt, adresser og øvrige forhold, der har betydning for opgaven.


Ved bryllupper er kunden ansvarlig for at undersøge eventuelle regler eller begrænsninger for fotografering og video på eksempelvis kirker, rådhuse og private locations.


Jeg kan ikke garantere bestemte billeder eller optagelser, hvis forhold uden for min kontrol forhindrer dem. Det kan eksempelvis være restriktioner på location, forsinkelser, vejrforhold, manglende adgang eller ændringer i dagens program.


8. Fotografisk stil og udvælgelse


Ved booking accepterer kunden den fotografiske stil og tilgang, som fremgår af mit portfolio og min hjemmeside.


Jeg udvælger og efterbehandler de billeder, der efter min faglige vurdering lever op til kvaliteten og bedst fortæller historien fra fotograferingen.


Der er som udgangspunkt ingen fast øvre grænse for antallet af leverede billeder. Antallet afhænger af fotograferingen og det materiale, der skabes.


Ikke-udvalgte billeder og RAW-filer leveres ikke.


9. Levering


Færdigredigerede billeder leveres som udgangspunkt senest 30 dage efter fotograferingen, medmindre andet er aftalt.


Ved bryllupsvideo er leveringstiden som udgangspunkt senest 60 dage. Highlight-video leveres typisk tidligere, når det er muligt.


Billeder leveres normalt i et privat onlinegalleri i høj opløsning samt formater egnet til almindelig digital deling.


Onlinegalleriet er som udgangspunkt tilgængeligt i 6 måneder.


Kunden er selv ansvarlig for at hente og sikkerhedskopiere det leverede materiale. Jeg opbevarer som udgangspunkt en backup i op til 1 år efter levering, men permanent arkivering kan ikke garanteres.


10. Ophavsret og kundens brugsret


Morten Elsborg beholder ophavsretten til de fotografier og videoer, der skabes.


Private kunder får en tidsubegrænset brugsret til privat, ikke-kommerciel anvendelse. Det omfatter blandt andet download, print og deling med familie og venner samt på kundens egne sociale medier.


Materialet må ikke videresælges eller anvendes kommercielt uden særskilt aftale.


Væsentlig ændring af billedernes udtryk, herunder kraftige filtre eller anden redigering, bør undgås, da det ændrer det færdige fotografiske arbejde.


11. Fotografens brug af billeder


Billeder og video af private kunder anvendes ikke automatisk i portfolio, på hjemmeside, sociale medier, konkurrencer, udstillinger eller anden markedsføring alene som følge af en booking.


Hvor brug af materialet kræver kundens samtykke, indhentes dette særskilt. Et sådant samtykke er frivilligt og har ingen betydning for kundens mulighed for at booke en fotografering.


Et eventuelt samtykke kan håndteres særskilt efter de gældende databeskyttelsesregler.


12. Sygdom og force majeure


Hvis jeg på grund af akut sygdom, ulykke eller andre forhold uden for min rimelige kontrol ikke kan gennemføre opgaven som aftalt, kontakter jeg kunden hurtigst muligt.


Hvor det er relevant, vil jeg forsøge at hjælpe med at finde en kvalificeret erstatningsfotograf eller anden løsning.


Hvis opgaven ikke kan gennemføres, og der ikke findes en løsning, håndteres allerede betalte beløb i overensstemmelse med den konkrete aftale og gældende lovgivning.


Jeg kan ikke holdes ansvarlig for manglende eller forsinket opfyldelse, der skyldes ekstraordinære forhold uden for min kontrol, i det omfang dette følger af dansk rets almindelige regler.


13. Tekniske fejl og tab af materiale


Jeg arbejder med professionelle arbejdsgange og backup for at begrænse risikoen for tab af materiale.


Skulle materiale helt eller delvist gå tabt som følge af eksempelvis teknisk fejl, datakorruption, tyveri eller anden hændelse, håndteres situationen efter den konkrete aftale og dansk rets almindelige regler.


Intet i disse handelsbetingelser begrænser kundens rettigheder efter ufravigelig dansk lovgivning.


14. Klager og uenigheder


Hvis kunden oplever et problem med en ydelse eller levering, bedes kunden først kontakte mig på:


info@mortenelsborg.com


så vi kan forsøge at finde en løsning.


Hvis en tvist ikke kan løses mellem parterne, kan kunden undersøge mulighederne for at indbringe sagen for relevant offentlig klageinstans via Nævnenes Hus.


Dansk ret finder anvendelse på aftalen i det omfang, dette kan aftales efter gældende lovgivning.


15. Personoplysninger


Personoplysninger, der modtages i forbindelse med forespørgsler, booking, kontrakter, fotografering, betaling og levering, behandles i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler.


Nærmere oplysninger om behandling af personoplysninger fremgår af hjemmesidens Privatlivspolitik.